<iframe src=https://www.googletagmanager.com/ns.html?id=GTM-592FKVB height="0" width="0" style="display:none; visibility: hidden"></iframe>

Danish Crown er en arbejdsplads for “doers with big dreams” – her arbejder vi alle passioneret for en mere bæredygtig fremtid for fødevarer. 

Vi vil hjælpe vores nye medarbejdere til succes, og derfor ønsker vi at give alle nye medarbejdere den bedst mulige start i organisationen. Kort sagt ønsker vi, at du hurtigst muligt mærker, at du hører til, gør en forskel og skaber værdi for forretningen som et samlet hele. 

Vi skal nok hjælpe dig godt på vej, men vi har brug for din hjælp. Som ny medarbejder har du nemlig et vigtigt ansvar både i forbindelse med din opstart, men også for din karriere hos os. Vi forventer nemlig, at du aktivt bidrager til din egen onboarding, ligesom vi håber, du vil være nysgerrig og opsøgende på din egen fortsatte udvikling. Således håber vi på din nysgerrighed, åbenhed og modtagelighed. 

Onboarding – tager tid og kræver åben dialog 

Vi glæder os til, at du starter, og du kan forvente, at vi har en plan klar til dig. Nedenstående er en guide til både dig og din kommende leder, så i begge er bevidste om, hvilke elementer du bør gennemgå som ny medarbejder i Danish Crown. For at lykkes bedst muligt med din onboarding skal vi love hinanden løbende dialog og åbenhed om, hvad du præcist har behov for, så vi i fællesskab kan skabe de bedst mulige præmisser for din opstart. Du kender dit værd. Det gør vi også. Derfor har vi tillid til, at når du går efter dine egne mål, hjælper du samtidig med at opnå vores. 

Billedet herunder er et eksempel på, hvordan din onboardingrejse kan se ud.

Alle øjne og ører på dig – når du har brug for det

1:1

Dialog med leder

PDP

Performance & Development Plan

CHECK

Engagementsmåling

Vi går lige så meget op i din udvikling, som du selv gør.

Din feedback, åbenhed og ærlighed er vigtig for os, for du ved bedst, hvordan vi understøtter dig og dine behov bedst muligt. På den korte bane opfordrer vi vores ledere til, at I løbende har en 1:1-dialog om din trivsel, aktuelle arbejdsopgaver, eventuelle udfordringer og prioriteter. Stil gerne krav til din leder og brug dialogen til løbende forventningsafstemning.

Din og forretningens udvikling på den lange bane er også vigtig. Som virksomhed udvikler Danish Crown sig konstant, og vi bliver hele tiden mødt af nye forventninger og krav fra vores kunder og forbrugere samt interessenter og myndigheder. Hvis vi skal lykkes med disse krav og vores ambitiøse strategi, skal vi alle – ledere såvel som ansatte  kende netop vores rolle i at nå de strategiske ambitioner: Hvilke resultater skal jeg levere, og hvordan hænger disse resultater sammen med min egen udvikling og læring? For at tilsikre dette afholder du og din nærmeste leder således hvert år en PDP-samtale (Performance & Development Plan), hvis formål er at understøtte dig og din leder med at afstemme forventninger, sætte klare mål og give hinanden feedback. 

Hvert andet år gennemfører Danish Crown en engagementsmåling ved navn “CHECK”. Målingen bruges som et kommunikationsredskab, og den skal bidrage til, at alle medarbejdere er motiverede og engagerede i deres arbejde. Sammen med din leder finder du arbejdsområder, der kræver et ekstra fokus for netop at skabe en god arbejdsplads for dig og dine kollegaer – og det sker via feedback og god dialog mellem medarbejdere og ledere. Som sagt er Danish Crown et sted for “doers with big dreams” – og du inviteres hermed til at drømme sammen med os.

SALES & MARKETING
Karrieremuligheder
Der er mange karrieremuligheder i Danish Crown.

Få et indblik i det daglige arbejde, og hvordan vores medarbejdere oplever karriereudvikling inden for Salg & Marketing her.
Code of Conduct
I Danish Crown har vi 8 adfærdsregler i vores Code of Conduct, der skal følges af alle ledere og medarbejdere. Disse adfærdsregler sætter retningen for, hvordan vi ønsker at drive og udvikle vores forretning.

De 8 adfærdsregler omhandler vores relation til kollegaer og andre interessenter, udvikling af vores forretning og måden vi agerer herpå, bestræbelse efter de højeste standarder inden for fødevaresikkerhed og bæredygtige løsninger, respekt for menneske- og arbejdstagerrettigheder, ansvar for arbejdssikkerhed og overholdelse af love og regler i alle lande.
Læs vores Code of Conduct
Vores intranet
Vigtig kilde til informationer
Vores intranet er et rigtig godt sted at starte som ny medarbejder. Vi opfordrer derfor til, at du bruger noget af din første tid på at surfe rundt på vores intranet.

Hver dag opdateres intranettet med nyheder fra hele verden. Her kan du også tilgå information om personalegoder, politikker mv. samt finde en masse praktiske informationer og forskellige services, som er nyttige at kende til.

Du har adgang til intranettet, så snart du får dit personlige login.